Historien om Skanderborg Fjernvarme
| I perioden 1954-55 opstod tanken om fjernvarme i Skanderborg. Men først den 6. maj 1958 blev der afholdt møde med henblik på oprettelse af et selskab, der skulle stå for etablering af fjernvarme i Skanderborg. 61 interesserede Skanderborgensere mødte frem, og forsamlingen vedtog at stifte selskabet Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a. Grunden, Møllegade 29, blev købt, og den 1. oktober 1958 kl. 17.05 startede den første kedel op. Anlægget var lidt interimistisk, selve olietankene var tilsluttet, og anlægget modtog forsyninger fra fire 200 liters olietromler udenfor bygningen via olierør til fyret. Den 22. januar 1959 kunne man konstatere, at 120 forbrugere var tilsluttet og i februar 1971 kunne vi starte den første kedel på vores nuværende domicil på Danmarksvej 15, til forsyning af boligområdet i Højvangen. I 1983 var forbrugerantallet steget til 1300 stk. Da forbrugerne for godt 50 år siden tog initiativ til den fælles fremstilling af varme, var de næppe klar over, hvor fremsynet deres initiativ var for Skanderborg. Deres idé var rigtig, for den dag i dag bygger Fjernvarmen på samme grundidé som dengang i 1958. April 2010 er der over 6.200 forbrugere tilsluttet vores ledningsnet. |
|
| |
|
| Varmecentralen i Virring er placeret i industrikvarteret. | Pumpestationen på Mårvej regulerer trykket i fjernvarmeledningerne i Virring og Fruering. |
|
Fakta om
|
Skanderborg Fjernvarme er ejet af forbrugerne. 10 medarbejdere er ansat. 4 centraler med reservekedler, samt 4 veksler stationer. Ca. 220 km. ledning i Skanderborg, Fruering, Virring, Stilling og Vrold. Skanderborg Fjernvarme er et forbrugerejet andelsselskab, som i øjeblikket har en dækningsprocent på ca. 98. Den daglige drift varetages som nævnt af 10 medarbejdere, 4 i administrationen og 6 til drift og vedligeholdelse af vores 220 km lange ledningsanlæg. Stadig flere får glæde af fjernvarmen i Skanderborg – den er miljøvenlig – den kan hverken ses, høres eller lugtes. |

